Geografi
Indbyggertal: 3,4 mio (anslået 2008)
Religion: Islam samt katolsk og ortodoks kristendom.Økonomi
BNP pr. capita: 3.648 Euro (2008 estimeret)
Vækst i BNP pr. Capita: 7,1% (2008 estimeret)
Valuta: 100 KM (Konvertibel Mark) ca. 381 DKK
Dansk projekt/programbistand: Et mikrokreditfinansieringsprogram for små og mellemstore virksomheder (under Naboskabsprogrammets Balkan programmer) er igangsat i 2009.RegeringStatsoverhoved: Præsidentskab bestående af tre personer, som er valgt for 4 år. Formandsposten roterer hver 8. måned. Præsidentskabets medlemmer er Haris Siljadzic (SBiH, bosniak) Zeljko Komsic (SDP, bosnisk kroat) og Nebosa Radmanovic (SNSD, bosnisk serber).
Premierminister: Nicola Spiric (SNSD, bosnisk serber).
Indenrigspolitisk situation Efter anerkendelsen af Bosnien-Hercegovina som selvstændig stat i april 1992 fulgte 3 ½ års blodig krig. Fred blev først opnået med Dayton-aftalen, indgået i november 1995, som indeholder landets gældende forfatning. Bosnien-Hercegovina er en republik, som ledes af et præsidentskab bestående af tre personer og et ministerråd (en premierminister samt 9 ministre). Parlamentet har to kamre: Repræsentanternes Hus og Folkenes Hus. Næste parlamentsvalg finder sted i efteråret 2010. Under statsniveauet er landet opdelt i to entiteter: Føderationen (FBiH), der primært er beboet af bosniakker (bosniske muslimer) og bosniske kroater (katolikker), og Republika Srpska (RS), der primært er beboet af bosniske serbere (ortodokse kristne). De to entiteter har vidtgående selvstændige kompetencer på områder, der normalt henhører under staten. Hovedparten af de politiske partier er etnisk baserede og kan ikke umiddelbart placeres på en politisk højre-venstre skala. På både stats- og entitetsniveau består regeringerne for tiden af koalitioner. På statsniveauet udgøres regeringen af syv partier. To "serbiske", SNSD og PDP, to "bosniakiske", SDA og SBiH (udbryderparti fra SDA) samt tre "kroatiske" partier, HDZ BiH, HDZ 1990 (udbryderparti fra HDZ BiH) og NS. Det er regeringens politik at tilnærme landet til EU og NATO med medlemskab som mål.
Landet tynges stadig af store uløste problemer; grundlæggende etniske uenigheder, modstridende holdninger til staten Bosnien-Hercegovina, begrænset implementeringskapacitet og uklar ansvarsfordeling. På mange måder gør konfliktlinjerne fra krigen 1992-95 sig stadig gældende i de politiske stridigheder i bosnisk politik i dag. Ved lokalvalgene i oktober 2008 cementeredes dette yderligere og i efteråret 2009 er et fælles EU-amerikansk ledet initiativ med det formål at bane vej for forfatningsreformer strandet som følge af manglende politisk vilje.
Ifølge Dayton-aftalen har det internationale samfund (FN) udpeget en repræsentant (Den Høje Repræsentant), med vidtgående beføjelser til at gennemføre fredsaftalens civile del. Denne funktion varetages for tiden af den østrigske diplomat, Valentin Inzko. Den militære del af fredsaftalen varetages af en EU-ledet styrke (EUFOR).
Økonomisk situation Bosnien-Hercegovina befinder sig stadig i en overgangsfase fra socialistisk planøkonomi til markedsøkonomi. Udviklingen går langsomt, og der er fortsat et stort antal økonomisk urentable offentlige virksomheder. Et gennemgående privatiseringsprogram er dog under gennemførelse. Det langsomme reformtempo har givet anledning til en betydelig paralleløkonomi. Korruption er udbredt. De sociale forhold er vanskelige: 20 % af befolkningen skønnes at leve under fattigdomsgrænsen. Arbejdsløsheden er betydelig og officielt på mere end 30 %. På den positive side er en stabil og konvertibel valuta, en behersket inflation, et pålideligt bankvæsen og i perioden op til 2009 en årlig økonomisk vækst på 5-6 %. Dog har den globale økonomiske krise også ramt Bosnien-Hercegovina og for 2009 forventes en negativ vækst på - 3 %. Danmarks eksport til Bosnien-Hercegovina (2008) androg 17,4 mio. Euro modsvaret af en import på 3,4 mio. Euro.
Bosnien-Hercegovina er omfattet af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram og indtil efteråret 2008 med særlig fokus på støtte til samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer inden for områderne ungdom, flygtninge og fordrevne, menneskerettigheder og medier på tværs af landegrænser. I efteråret 2009 vedtoges et nyt mikrofinansieringsprogram for små og mellemstore virksomheder og med fokus på støtte til blandt andet landbrugsbedrifter.
I samarbejde med ’Kreditanstalt für Wiederbau’ (KfW) (det tyske kreditinstitut for genopbygning) udlånes i alt 24,3 mio. kroner til styrkelse af de mikro-finansielle institutioner i hele Bosnien-Hercegovina.
For yderligere information herom henvises til Naboskabsprogrammets hjemmeside
Udenrigspolitisk situation Den bosniske regerings udenrigspolitiske hovedprioriteter er en politisk og økonomisk tilnærmelse til Europa, EU og NATO. Det langsigtede mål er medlemskab af både EU og NATO. Medlemskab af Europarådet blev opnået i 2002. Som et første skridt på vejen mod et evt. senere EU-medlemskab undertegnedes i juni 2008 en såkaldt Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem Bosnien-Hercegovina og EU. Bosnien-Hercegovina blev i november 2006 inviteret til et PfP (Partnership for Peace)- medlemskab af NATO. I oktober 2009 ansøgte Bosnien-Hercegovina NATO om MAP (Membership Action Plan) status. Bosnien-Hercegovina blev den 14. oktober 2009 valgt som ikke-permanent medlem af FN’s sikkerhedsråd for perioden 2010-2011.Den danske ambassade i Sarajevo:Tlf: +387 (0)33 665 901Adresse: Splitska 9, 71.000 SarajevoE-mail: sjjamb@um.dk; hjemmeside: http://www.ambsarajevo.um.dk/
Andre nyttige links:Bosnien-Herzegovinas PræsidentskabDanmarks Eksportråd
